Formgiv frit med haptisk teknik

haptic_tech

Teddy Larsson, applikationsingenjör hos servicebyrån Antonius Köster, demonstrerar Freeform och det haptiska verktyget Touch.

Freeform Software og det tilhørende haptiske redskab Touch fra 3D Systems er udviklet af to studerende på MIT i Boston i starten af 1990’erne. Det er en helt nu måde at konstruere digitalt, næsten med en “fysisk” fornemmelse.

Haptisk teknik (berøring) bygger på et samarbejde mellem formgivningssoftware og en mekanik, som fungerer i tre aksler. Det fysiske formgivningsredskab minder mest om en pen. Touch har funktioner til at simulere modstand og friktion. Således opleves et digitalt objekt, fx en lerklump, som fysisk. Netop denne bro mellem det digitale og det fysiske er årsagen til hvordan man arbejdet med redskabet.

Anvendelsesområderne er mange, fra konstruktion til simuleringer. Senest er det blevet anvendt af Boeing, hvor en mekaniker øver sig i et virtuelt miljø på at spænde skruer i flymotorer. Freeform og Touch er ikke beregnet til at konstruere lige linier, men derimod organiske og komplekse former.

– Vi ønsker ikke at placere teknikken i industrien, fortæller Teddy Larsson, applikationsingeniør hos servicebureauet Antonius Köster, der sælger installationer i Tyskland og Europa. – Vi har kunder fra meget forskellige segmenter, som fx medicinsk teknik, dental, juvelerer, slik og industridesign.

 

haptic_tech2

Skræddersyet er bedst
Freeform og Touch kan sælger som en færdigpakke, men det er et åbent system, som næsten altid bliver skræddersyet til kunderne, helt afhængigt af, hvad det skal anvendes til.

– Vi kommer tidligt med i processen og skaber et smidigt workflow i samarbejde med kunden, siger Teddy Larsson.

– Fx er svenske DevinSense de eneste som udvikler software til medicinske simuleringer.

Formgiv helt frit
Der findes flere arbejdsmetoder, når det drejer sig om modellering og konstruktion. Enten begynder man fra scratch eller med importerede modeller. Programmet understøtter de mest almindelige 3D-filformater.

– Der er et stort antel forme, at gå ud fra og alle paletter kan skræddersyes, fortæller Teddy Larsson.

Freefrom er baseret på voxler. En fordel med voxelbaserede redskaber er, at du har total formfrihed. Du kan ændre topologi i løbet af processen, hvis du ændrer en form, fjerner noget eller lægger noget til.

Modelleringsverktygen i programmet representerar de som ler- och vaxskulptörer använder. Utöver dessa finns ett stort antal verktyg och funktioner för att manipulera det objekt man arbetar med. Du kan till exempel ändra upplösning, variera hårdheten i material, lägga samman flera objekt med mera.

Formgivningsredskabet i programmet er lig med det som ler- og voksskulptører anvender. Derudover findes der et stort antal redskaber og funktioner til at manipulere det objekt, man arbejder med. Du kan fx ændre opløsning, variere hårdheden i materialet, lægge flere objekter sammen med mere.

Man kan også tillægge forskelle forme af 3D-scanninger, også i flere lag, hvilket kan være brugbagt inden for medicin og pleje. Freeform understøtter STL-eksport, hvis man vil 3D-printe objekterne.

– Netop medicinsk teknik er vores stærke side i Tyskland, hvor der er flere store aktører, som anvender haptisk teknik, både til formgivning og implantat, men også til forskellige former for simuleringer. I Sverige er teknikken dog ret ukendt, men jeg tror, der findes et marked, slutter Teddy Larsson.

En kommentar till “Formgiv frit med haptisk teknik”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Smykker on-demand

Servicebureauet Shapeways har udviklet en løsning til on-demand e-handel. Og deres første tilbud er en smykkekollektion, Spring & Wonder hedder den. Og produktionen sker med 3D-print.

Publicerat av: 

Et gennembrud for 3D print i sprøjtestøbningsindustrien?

Der er et stadig et spænd mellem den konstante strøm af informationer, om alle de muligheder som 3D print tilbyder, og det der rent faktisk foregår i de danske industrivirksomheder. Men det er blandt andet lykkedes for DTU og innovationsvirksomheden AddiFab at udvikle nogle løsninger, der giver helt konkrete her-og-nu fordele for sprøjtestøbningsindustrien. Det tiltrak […]

Publicerat av: