Sådan fungerer MOVINGLight-teknikken

movinglight

Den franske 3D-printudvikler Prodways er i vid udstrækning et resultat af opfinderen André-Luc Allanics arbejde gennem de seneste 30 år. Allanic, som i dag er forskningschef hos Prodways, er ophavsmanden til MOVINGLight – den unikke DLP-teknik som Prodways printere er baseret på.

I begyndelsen af 90erne arbejde Allanic på et nationalt center for videnskabelig forskning, CNRS, i Frankrig og var med til at udvikle de første europæiske 3D-printteknologier, blandt andet teknikker som sintring og stereolitografi. I 1997 grundlagde han firmaet Optoform for at forfine og forbedre de 3D-printteknologier, som han havde været med til at udvikle. I 2001 blev Optoform købt af 3D Systems og nogle år senere, i 2007, startede Allanic virksomheden Phidias Technologies. Og det var her, at fundamentet til Prodways unikke eksponeringsteknik – MOVINGLight – blev udviklet.

Under koncernvinger
I 2013 besluttede den franske industrimand Raphael Gorgé, at hans virksomhed Groupe Gorgé skulle ind på 3D-printmarkedet og købte Phidias, som da bare havde en ansat, nemlig André-Luc Allanic. I forbindelse med købet skiftede virksomheden navn til Prodways. I den nye opsætning har fokus været på ekspansion. Først ansatte Gorgé et tocifret antal personer til at udvikle nye materialer og nye salgskanaler. I 2014 indledtes et samarbejde med keramikspecialisten 3D Ceram, og i år har Prodways lavet en aftale med den amerikansk-kinesiske virksomhed Farsoon, som er specialiseret i SLS-teknik. Aftalen har allerede udmøntet sig i flere SLS-printere “Powered by Farsoon”.

Teknik med bevægeligt lys
MOVINGLight er en patenteret teknik som minder om SLA og bygger på UVA-LED-lamper og DLP-teknik, Digital Light Processing. UVA-LED-lamperne er ekstra kraftfulde med en bølgelængde på 365 nm, hvilket adskiller sig fra andre DLP-teknikker, som oftest anvender 405 nm. Den kortere bølgelængde ligger tættere på bølgelængden for SLA-teknikken, hvilket giver adgang til betydeligt flere materialer. DLP er samme type teknik som sidder i projektorer. Nogle af fordelene er, høj opløsning og mulighed for at eksponere større flader på en gang.

Almindeligvis er lyskilden fikseret i 3D-printeren, men i Prodways version bevæger den sig henover det område som skal eksponeres. Det giver et mere koncentreret lys og dermed en mere detaljeret eksponering og højere opløsning.

 

Polymerer og keramik
Allerede på Euromold 2013 lancerede Prodways fire modeller med MOVINGLight-teknik. I dag har de ni 3D-printere i porteføljen, fordelt på to modelserier – ProMaker L-serien og ProMaker V-serien.

L-serien består af syv modeller, hvor L står for Low viscosity. Maskinerne arbejder med flydende polymermateriale, samt en ottende, med prefikset ”D”, som står for dental eller detail. Byggestørrelserne ligger mellem 400 x 330 x 300 millimeter i ProMaker L5000, til 820 x 660 x 550 millimeter i ProMaker L8000. Mindste lagtykkelse ligger på 25 mikrometer.

V-serien består, indtil videre kun af  en printer: ProMaker V6000, en løsning for højviskose polymere med et højt indhold af fx keramik, metal og nano-partikler. Et vigtig egenskab ved alle Prodways maskiner er, at det er åbne systemer, hvilket betyder, at kunden har mulighed for at udvikle sit eget materiale til særlige formål.

Prodways fortæller, at man blandt andet kan anvende metallisk pulver som komponent i det væskebaserede bindemiddel. Efter 3D-printet skal legemet varmebehandles (sintres), hvorefter man har den færdige komponent. Prodways hævder at kunne opnå en tæthed (densitet) på 95-99 procent på deres keramiske materialer efter sintring. Byggestørrelsen er på maksimalt 120 x 500 x 150 millimeter og lagtykkelsen på 25 mikrometer.

 

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Et gennembrud for 3D print i sprøjtestøbningsindustrien?

Der er et stadig et spænd mellem den konstante strøm af informationer, om alle de muligheder som 3D print tilbyder, og det der rent faktisk foregår i de danske industrivirksomheder. Men det er blandt andet lykkedes for DTU og innovationsvirksomheden AddiFab at udvikle nogle løsninger, der giver helt konkrete her-og-nu fordele for sprøjtestøbningsindustrien. Det tiltrak […]

Publicerat av: