3DP DAGENS mange indtryk

I onsdags var 3DP Danmark vært ved en konference om brugen af 3D-print i produktionen. Fokus var på det danske produktionsmarked, men talerne kom fra både ind- og udland.

Der blev talt om både muligheder og udfordringer, om teknologier og materialer, prototyper og slutprodukter, mind-set og uddannelse.

Ikke mindst sidstnævnte gik igen i mange af indlæggene. Vi mangler et mind-set i danske virksomheder, der er indstillet på at tænke 3D-print, og der mangler uddannelse på området.

Mind-set’et kan vi forsøge at justere på her på 3dpdanmark.dk. Vi vil gøre vores bedste gennem nyheder og artikler om markedet.

Tim Smith fra Stratasys
3DP DAGEN startede med et indlæg af Tim Smith fra Stratasys. Han fortalte om Stratasys historie og om hvordan de havde været med til at præge udviklingen inden for blandt andet luftfart og rumfart. Tim Smith kom med et eksempel, der måske kan være med til at ændre mind-set: Volvo havde nedsat deres produktionsomkostninger med ikke mindre end 94 procent ved at producere reservedele med 3D-print.

Marnus du Toit
Marnus du Toit fra Twentyseven, som er en del af Thürmer Tools, mente blandt andet, at en af fordelene med 3D-print er at et produkt kan være meget komplekst uden at det bliver dyrere i produktion. Det er en af årsagerne til at danske virksomheder skal begynde at indtænke 3D-printmulighederne. De risikerer at blive overhalet indenom af privatpersoner, der selv printer fx reservedele eller produkter, hvor filerne kan hentes online. Amazon har et 3D-print-projekt i støbeskeen, fortale Marnus du Toit.

Jesper Damvig
Damvig Develop er en 3D-print servicevirksomhed, og Jesper Damvig fortalte om mange af de ydelse, de leverer. Blandt andet brillestel, som bestilles enten customised eller stykvis. Hos Damvig kan de printe 500-1.000 brillestel i døgnet. Jesper Damvig anser metalprint for det produkt, der får størst indflydelse på markedet i de nærmeste år, men det er for dyrt til det danske marked, mente Jesper Damvig, som tror mere på High Speed Sintering-teknologien. Læs mere om det her.

Jeppe Skinnerup Byskov
Fra Teknologisk Institut havde vi hentet Jeppe Skinnerup Byskov som taler. Jeppe ser modsat Jesper Damvig vækstmuligheder inden for metal og produktion, og der vil blive produceret flere og flere slutprodukter, forudser Jeppe Skinnerup Byskov.

– Vi har mange spændende produktionsvirksomheder i Danmark, og de kan sammen med fx NEXTECH, AM-Lab, MADE og MADE Digital eller Teknologisk Instituts AM-LINE kan være med til at sætte Danmark på 3DP-verdenskortet, sagde Jeppe Skinnerup Byskov.

Dan Björklöf
Dan Björklöf fra Protolabs talte om, hvordan prototyping speeder medico-udviklingen op. Rapid manufacturing kan spare op til 50 procent af udviklingstiden

Protech
Thomas Tønnesen fra Protech fortalte at virksomheden i dag har solgt 250 3D-printløsninger i Danmark. Nogle af løsningerne står hos Danfoss Drives, hvor de bruger 3D-print til fx stikhuse, der forhindrer ombytning og forbedrer ergonomien i produktionen, fortalte Steffen H. Schmidt fra Danfoss Drives.

Steffen H. Schmidt
Steffen Schmidt fortalte, at de havde involveret hele personalet i brugen af 3D-print for at få så mange som muligt til at engagere sig i teknologien og de nye muligheder. Det var sket med at udskrive en konkurrence om idéer til brugen af 3D-print i produktionen. De bedste forslag fik en 3D-printer installeret i afdelingen, og skulle arbejde videre med deres idé. Det var en succes, fortalte Steffen Schmidt. I dag bliver 5 procent af dele, der indgår i det færdige produkt hos Danfoss Drives 3D-printproduceret, og 30 procent af udstyr og fiksturer, der benyttes under fremstilling af slutprodukter 3D-printes. 80 procent af prototyperne sker med 3D-print.

Rik Knoppers
Fra Promolding fortalte Rik Knoppers om PRIM.teknologien, Printed Injection Mold, som sammenkobler synergierne fra 3D-print og traditionel sprøjtestøbning.

Jacob Tryde
Dagens sidste taler var Jacob Tryde fra AT Lighting. Han fortalte meget levende om AT Lightnings udvikling med at designe således at kølingen af LED-pærer blev indtænkt i selve designet. I dag rækker deres designarbejde langt videre end til lamper.

 

 

Og i pauserne, hvor gæsterne havde mulighed for at tale med konferencens sponsorer og se nogle af de produkter, der var udstillet, fortsatte snakken og vidensdelingen. Sponsorerne var Protech, ProtoLabs, Damvig Develop, Canon, Copytec, Scanbiz og 3D Printhuset.

En spændende og lærerig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Petras kundskaber blev en hjælpende hånd

Med hjælp af 3d-scanning, 3d-print og tålmodighed lykkedes det Petra Jørgensen at designe og printe en armprotese til femårige Tova, som er født med dysmeli. “Det var et projekt, der føltes ekstra godt, fordi jeg fik mulighed for at gøre noget for et andet menneske, siger Petra Jørgensen.

Publicerat av: 

Første Pantone-certificering til to Stratasys-printere

To PolyJet’s 3d-printere fra Stratasys er blevet certificeret af Pantone, der er den globale myndighed og ekspert i farver til designbranchen. Med certificering af de to printere har Stratasys integreret et Pantone Color Management System i arbejdsprocessen for 3d-printermodellerne J735 og J750 – hvilket sikrer at prototypeprocessen bliver farvekodet.

Publicerat av: 

Dansk 3d-printer på vej til Saudi Arabien

Den danske 3d-printerproducent COBOD International har netop solgt en af deres 3d-konstruktionsprintere – BOD2 modellen – til det Saudi Arabiske byggefirma Elite for Construction & Development Co og bidrager til landets mål om, at 25% af bygningerne skal være bygget med 3d-teknologi.

Publicerat av: 

Danske slutbrugere drager fordel af 3D-printing

Den danske 3D-printvirksomhed Damvig har produceret 3d-printdele siden 1995 ved hjælp af 3d-printsystemer fra EOS. Siden da har Damvig oplevet en ændring inden for viden og brug af 3d-printning i Danmark. Virksomheder der anvender 3d-printning overhaler nu deres konkurrenter.

Publicerat av: 

Årets Wohlers Report om 3D-printning er her

2019-udgaven af den ledende rapport om 3d-printerbranchen er netop udgivet. Wohlers Report påviser, at AM-teknologien fortsætter som en trend med mange nye aktører, og at det er et marked med investeringer, der omfatter flere hundrede millioner dollars.

Publicerat av: 

Studerende fik firma til at satse på 3d-print

Nenad Dordevic valgte at tage skridtet fra traditionel konstruktør til at studere til 3d-printspecialist. På hans arbejdsplads Alfdex i Landskrona har han vist ledelsen, hvordan man kan effektivisere produktionen med hjælp af 3d-printning.

Publicerat av: