3D-print inviterer til nyt og bedre design

En gammel fabriksbygning, lidt uden for Tampere i Finland, hvor man tidligere fremstillede forruder til biler, er under forvandling til et moderne 3D-printcenter. 3DStep hedder det firma, som er med til at revolutionere fremstillingsindustrien med denne nye teknologi, og som bringer helt nye og innovative serviceløsninger til de skandinaviske kunder. Vesa Kananen, Chief Technology Officer (CTO) forklarer:

”Det er vores mission at hjælpe virksomheder med at tage hurtige men sikre skridt fra traditionel fremstilling og til de spændende nye muligheder med 3D-print. Vi hjælper kunderne med at lære, prøve og transformere denne nye viden til bedre produkter og business-as-usual.”

Tampere er hjertet i den industrielle revolution i Finland. Der er exceptionelt mange nye digitale industrivirksomheder og talenter i området, der, sammen med den inspirerende natur og spændende bymiljø, er grobund for innovation og nye forretningsområder som fx 3D-print.

3DStep tager 3D-print seriøst. Deres service dækker additiv fremstilling med metal og andre materialer, design til 3D-print, produktudvikling og avanceret uddannelse for industrielle kunder.
CEO Pekka Ketola:

”Vi ved at 3D-print er et afgørende værktøj for virksomheder, de rudvikler nye produkter eller vil forbedre eksisterende. Det er fuldstændig afgørende, at designere og beslutningstagere forstår, hvad der er muligt og hvordan man for alle fordelene ved 3D-print. Det er derfor vi investere i avanceret træning og samarbejde om innovation.”

3DStep tager store skridt. I oktober organiserede de den største skandinaviske konference inden for 3D-metalprint med mere end 300 industrielle deltagere. Et arrangement der forbandt frontløbere og professionelle med industriens praktikere. For som Pekka Ketola siger, så kan de lide at tænke og handle stort, og jagten på de største muligheder er i fuld gang. Vesa Kananen uddyber:

”Selvom vi har en førende teknologi, så er vi ikke bare en 3D-printvirksomhed. Vi dækker mange discipliner og er innovative af natur. Vi afholder kurser og workshops så andre virksomheder kan tilegne sig teknologien, og i mange tilfælde bliver vi en del af deres udviklings-teams for at sikre, at de vælger de bedste løsninger. Vi er en kompetenceressource for dem inden for alt der vedrører additiv fremstilling.”

I 3DSteps korte historie har de allerede genereret mange fine kunde-cases og har samarbejdet med virksomheder inden for mange forskellige områder fx værktøj og støbning, procesindustrien, fødevareindustrien, forbrugerprodukter og elektronik.

 


Case: Avant Tecno

Avant Tecno er markedsledende inden for små gravemaskiner. Maskinerne fremstilles i Finland på Ylöjärvi-fabrikken. Du vil kunne se en Avant gravemaskine hvor som helst i verden, fra Australien til Sibirien.

Indeni hver gravemaskine, og der fremstilles 4.000 om året, er der en speciel hydraulisk manifold. Den fordeler det hydrauliske olie-flow mellem forende og bagenden på gravemaskinen. Efter en meget kort udviklingsproces, hvor ingeniørfirmaet Emac deltig, lykkedes det at opnå nogle forbløffende resultater:

• Original del: vejer 2910 gram og bestod af 33 dele
• Optimeret del: vejer 370 gram og består af 1 del

• Materiale: AlSi10Mg
• Design: Avant Tecno Oy, 3DSTEP Oy and Enmac Oy
• Fremstilling: 3DSTEP Oy
• Forbedret funktionalitet
• Optimeret flow og output
• Filter er printet inde i delen
• Reduktion af størrelse
• Enklere installation

 


Case: Valmet Technologies

Valmet er førende leverandør af teknologi, automatisering og service til pulp- og papirindustrien samt energisektoren.

”3D-print, eller additiv fremstilling, er et fremragende eksempel på en ny teknologi, der har et kæmpe udforskningspotentiale i Valmet i fremtiden. Vi har taget store skridt hen imod at kunne tilbyde næste generations produkter uden at være begrænset af fortidens produktionsmetoder”, udtaler Ari Saario, Udviklingsdirektør hos Valmet. 3DStep hjalp Valmet med indføre 3D-metalprintede dobbelte brændstof dyser.

Dysen (60 x 30 mm) er en væsentlig del i afbrændingen lugtgasser. Den er traditionelt fremstillet ved, at to dele bliver svejset sammen. Denne metode har flere ulemper.

• Meget små dysehuller går i stykker under fremstillingen
• På grund af skarpe kanter og spidse vinkler er trykket vanskeligt at styre
• Den er meget dyr at fremstille

Fremstilling ved 3D-print tillod helt nyt design med en række positive resultater:

• Fremstillingsprocessen blev mere pålidelig
• Bedre regulering af trykket
• Bedre køling
• Mindre materialestress
• Længere levetid
• Omkring 30% lavere fremstillingspris

 


Begge cases, manifolden og dobbelte brændstofdyser, er storartede eksempler på produktoptimering. Den iterative design process, test og implementering er hurtig og effektiv.

Fremstillingsvirksomhederne er begejstrede over de nye muligheder, inklusive friheden i materialevalg, friheden i design og den hurtige innovationscyklus.. Tuomo Liukku, 3D-print ingeniør hos 3DStep bekræfter:

“Vi kan fremstille produkter med ekstrem design kompleksitet uden at øge omkostningerne eller tidsforbruget. Det ere n radikal ændring i forhold ti andre fremstillingsmetoder.”

 


3DStep – Fakta og tal

Services
Additiv metal fremstilling: Print med førende teknologier. Prototyper, individualiserede produkter, produktions service, R&D, efterbehandling, og varmebehandling.
Kvalitetsstyring: Micro-sektionsanalyse, statiske og dynamiske materialetest.
Design: Industrielt design, produktdesign, servicedesign, mekanisk optimering for 3D-print.
Topologioptimering: Optimering af materiale til produktspecifikation
Produktudvikling: Sam-udvikling, konceptudvikling, ideation, prototyping, produkt-iteration.
Uddannelse: Uddannelse til ethvert behov
Masters Studio Industri Fællesskab
Specielle projekter: Seminarer, konferencer, teknologiudforskning

Nøgleteknologier: SLM280HL med to 400w lasere, print platform 280x280x365mm
Materialer: Rustfrit stål, værktøjsstål, aluminiumslegeringer, titaniumlegeringer, nikkelbaserede legeringer (Inconels).

 


Kontaktinformation:
–    www.3dstep.fi, Twitter: @3dstepoy, Facebook: 3dstepoy, LinkedIn: 3DStep Ltd
–    Vesa Kananen CTO, vesa.kananen@3dstep.fi, tel. +358 41 4302654

 

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Petras kundskaber blev en hjælpende hånd

Med hjælp af 3d-scanning, 3d-print og tålmodighed lykkedes det Petra Jørgensen at designe og printe en armprotese til femårige Tova, som er født med dysmeli. “Det var et projekt, der føltes ekstra godt, fordi jeg fik mulighed for at gøre noget for et andet menneske, siger Petra Jørgensen.

Publicerat av: 

Første Pantone-certificering til to Stratasys-printere

To PolyJet’s 3d-printere fra Stratasys er blevet certificeret af Pantone, der er den globale myndighed og ekspert i farver til designbranchen. Med certificering af de to printere har Stratasys integreret et Pantone Color Management System i arbejdsprocessen for 3d-printermodellerne J735 og J750 – hvilket sikrer at prototypeprocessen bliver farvekodet.

Publicerat av: 

Dansk 3d-printer på vej til Saudi Arabien

Den danske 3d-printerproducent COBOD International har netop solgt en af deres 3d-konstruktionsprintere – BOD2 modellen – til det Saudi Arabiske byggefirma Elite for Construction & Development Co og bidrager til landets mål om, at 25% af bygningerne skal være bygget med 3d-teknologi.

Publicerat av: 

Danske slutbrugere drager fordel af 3D-printing

Den danske 3D-printvirksomhed Damvig har produceret 3d-printdele siden 1995 ved hjælp af 3d-printsystemer fra EOS. Siden da har Damvig oplevet en ændring inden for viden og brug af 3d-printning i Danmark. Virksomheder der anvender 3d-printning overhaler nu deres konkurrenter.

Publicerat av: 

Årets Wohlers Report om 3D-printning er her

2019-udgaven af den ledende rapport om 3d-printerbranchen er netop udgivet. Wohlers Report påviser, at AM-teknologien fortsætter som en trend med mange nye aktører, og at det er et marked med investeringer, der omfatter flere hundrede millioner dollars.

Publicerat av: 

Studerende fik firma til at satse på 3d-print

Nenad Dordevic valgte at tage skridtet fra traditionel konstruktør til at studere til 3d-printspecialist. På hans arbejdsplads Alfdex i Landskrona har han vist ledelsen, hvordan man kan effektivisere produktionen med hjælp af 3d-printning.

Publicerat av: