Høje forventninger til automatisering på Formnext

Damvig Develop skifter navn og hedder nu bare Damvig. Jeg mødte produktionsdirektør Jesper Damvig kort før præsentationen af deres nye navn og logo på HI-messen i Herning, for at få en snak om forventningerne til 3D-branchens største messe Formnext, som afholdes i Frankfurt den 14.-17. november.

Om baggrunden for ændringen af navnet fortæller Jesper Damvig, at de fleste i forvejen bare kalder firmaet for Damvig, og så kan man lige så godt tage konsekvensen deraf, da det både er nemmere og kortere. Men det har dog den lille sideeffekt, at der skal laves nyt marketing- og udstillingsmateriale, som så blev præsenteret for første gang på HI-messen.

Damvig er blandt pionererne inden for 3D-print, og har siden 1995 hjulpet danske virksomheder med innovativ udvikling af 3D-printede emner. De arbejder tæt sammen med en lang række af de største industrivirksomheder og er leveringsdygtige i både 3D-produktioner og rådgivning i forbindelse med køb og installation af udstyr.

Om forventningerne til branchens største messe, Formnext, siger Jesper Damvig:
– Der er et kæmpe efterslæb på efterbehandling og automatisering. Det er som om, at det ikke har interesseret nogen, men nu er virkeligheden ved at ramme os, og hvis 3D-print for alvor skal ud over rampen, så skal der tages hånd om hele processen.

Jesper Damvig nævner som et eksempel den nye P500 fra EOS, hvor der er indbygget en automatik, som fører de printede emner fra byggekammeret og ind i et udtagningskammer, der kan betjenes uden at påvirke byggekammeret, som derfor hurtigt er klar til næste produktion. Frem mod lanceringen i 2018 vil der blive udviklet forskelligt periferiudstyr, blandt andet en integreret nedkølings- og primær rengøringsstation samt et materialereservoir, der skal sikre automatisk og sikker påfyldning uden at påvirke produktionen. Alt sammen med serieproduktion for øje.

– Vi er meget spændte på at se, hvad den kan. EOS arbejder med kendte og afprøvede teknologier, som vi ved fungerer i hverdagen. P500 ser ud til at blive mindst dobbelt så hurtig som deres hidtil hurtigste. Jeg kunne godt forestille mig, at vi på et tidspunkt skal investere i sådan en, udtaler Jesper Damvig.

High Speed Sintering (HSS) er også en teknologi, som Jesper Damvig skal kigge nærmere på i Frankfurt. Han fortæller, at der kommer mindst et spændende alternativ til HP’s Multi Jet Fusion i form af Voxeljets nye løsning, som tidligere er beskrevet her på siden. Også Carbon er særdeles interessant med deres SLA-lignende CLIP-løsning, som efter sigende skulle være markant hurtigere og med en bedre opløsning. Jesper Damvig fortæller dog, at det hidtil ikke har været muligt at købe en Carbon-printer til det danske marked, da Carbon mener, at der skal være mindst ti kunder for at de kan serviceres forsvarligt. Jesper Damvig fortæller, at de sammen med et par kollegaer i branchen prøver at få Carbon til at ændre den holdning.

På gensyn på Formnext.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Petras kundskaber blev en hjælpende hånd

Med hjælp af 3d-scanning, 3d-print og tålmodighed lykkedes det Petra Jørgensen at designe og printe en armprotese til femårige Tova, som er født med dysmeli. “Det var et projekt, der føltes ekstra godt, fordi jeg fik mulighed for at gøre noget for et andet menneske, siger Petra Jørgensen.

Publicerat av: 

Første Pantone-certificering til to Stratasys-printere

To PolyJet’s 3d-printere fra Stratasys er blevet certificeret af Pantone, der er den globale myndighed og ekspert i farver til designbranchen. Med certificering af de to printere har Stratasys integreret et Pantone Color Management System i arbejdsprocessen for 3d-printermodellerne J735 og J750 – hvilket sikrer at prototypeprocessen bliver farvekodet.

Publicerat av: 

Dansk 3d-printer på vej til Saudi Arabien

Den danske 3d-printerproducent COBOD International har netop solgt en af deres 3d-konstruktionsprintere – BOD2 modellen – til det Saudi Arabiske byggefirma Elite for Construction & Development Co og bidrager til landets mål om, at 25% af bygningerne skal være bygget med 3d-teknologi.

Publicerat av: 

Danske slutbrugere drager fordel af 3D-printing

Den danske 3D-printvirksomhed Damvig har produceret 3d-printdele siden 1995 ved hjælp af 3d-printsystemer fra EOS. Siden da har Damvig oplevet en ændring inden for viden og brug af 3d-printning i Danmark. Virksomheder der anvender 3d-printning overhaler nu deres konkurrenter.

Publicerat av: 

Årets Wohlers Report om 3D-printning er her

2019-udgaven af den ledende rapport om 3d-printerbranchen er netop udgivet. Wohlers Report påviser, at AM-teknologien fortsætter som en trend med mange nye aktører, og at det er et marked med investeringer, der omfatter flere hundrede millioner dollars.

Publicerat av: 

Studerende fik firma til at satse på 3d-print

Nenad Dordevic valgte at tage skridtet fra traditionel konstruktør til at studere til 3d-printspecialist. På hans arbejdsplads Alfdex i Landskrona har han vist ledelsen, hvordan man kan effektivisere produktionen med hjælp af 3d-printning.

Publicerat av: