Hvornår vil 3D-print revolutionere vores samfund?

3D-print er en del af Industri 4.0, en tidsalder vi er midt i. I flere år har vi talt om, hvordan 3D-printteknologien vil revolutionere vores verden. Vi skal til at tænke helt nyt. Mærsk’ gamle transportforretningsområde vil uddø, når vi begynder at printe alle vores produkter on-demand, der hvor de skal bruges.

Det lyder fortryllende, og mulighederne er også til stede. Men vi venter, og vi venter, og vi venter. På HI-messen i starten af oktober, var der for første gang en hel hal (dog ikke en af de store) til 3D-print. Og der var, som vi har berettet om tidligere her på siden, mange mennesker, og stemningen var absolut positiv. De besøgende kunne se muligheder, men de er stadig tilbageholdende.

Jesper Damvig fra 3D-servicebureau-virksomheden Damvig (tidligere Damvig Develop) skriver i et blog-indlæg i Ingeniøren, at 3D-print er fremtiden, og allerede nu har 3D-print sine forcer.

– Teknologien er på visse områder den billigste og hurtigste produktionsform. 3D-print giver altså industrien nye muligheder, som kan reducere omkostningerne og sætte fart på produktionsudviklingen af nye produkter, skriver Jesper Damvig på bloggen, og han fortsætter:

– Så langt så godt. Men i disse år bliver der kommunikeret mangt og meget om disruption og om 3D-printets fortræffeligheder. Her i landet er det dog ganske få, som har ekspertise eller blot erfaring med at betjene de nyeste 3D-print teknologier. Det betyder desværre, at debatten om 3D-print bliver unuanceret.

Vi skal passe på, at vi ikke råber: Ulven kommer, for mange gange lyder det også på bloggen. Og Jesper Damvig slutter blogindlægget i Ingeniøren med disse ord:

– 3D-print er fremtiden. Men det vil ikke revolutionere produktionen i dag, i morgen, om et år eller ti. Udviklingen tager ganske enkelt tid.

Det er måske ikke netop det branchen gerne vil høre, men der er nok en sandhed i, at det ikke går så stærkt. Personligt mener jeg det blandt andet skyldes, at vi har været for længe om at klæde os selv på til Industri 4.0 og herunder 3D-print. Det lyder så enkelt, og jeg er overbevidst om, at interessen er der. Men det er svært for virksomhederne at overskue, hvordan strategien skal udtænkes, hvilke ressourcer og kompetencer der skal inddrages, og findes disse ressourcer og kompetencer overhovedet tilgængeligt på markedet i dag? Vi har nok brug for, at hele digitaliseringen og Industri 4.0 kommer på ministerniveau og bliver indtænkt politisk i forhold til hvordan, hvor undervisningsinstitutioner og højere læreanstalter skal klæde os på til morgendagen og sørge for at vi som samfund ikke bliver overhalet.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Petras kundskaber blev en hjælpende hånd

Med hjælp af 3d-scanning, 3d-print og tålmodighed lykkedes det Petra Jørgensen at designe og printe en armprotese til femårige Tova, som er født med dysmeli. “Det var et projekt, der føltes ekstra godt, fordi jeg fik mulighed for at gøre noget for et andet menneske, siger Petra Jørgensen.

Publicerat av: 

Første Pantone-certificering til to Stratasys-printere

To PolyJet’s 3d-printere fra Stratasys er blevet certificeret af Pantone, der er den globale myndighed og ekspert i farver til designbranchen. Med certificering af de to printere har Stratasys integreret et Pantone Color Management System i arbejdsprocessen for 3d-printermodellerne J735 og J750 – hvilket sikrer at prototypeprocessen bliver farvekodet.

Publicerat av: 

Dansk 3d-printer på vej til Saudi Arabien

Den danske 3d-printerproducent COBOD International har netop solgt en af deres 3d-konstruktionsprintere – BOD2 modellen – til det Saudi Arabiske byggefirma Elite for Construction & Development Co og bidrager til landets mål om, at 25% af bygningerne skal være bygget med 3d-teknologi.

Publicerat av: 

Danske slutbrugere drager fordel af 3D-printing

Den danske 3D-printvirksomhed Damvig har produceret 3d-printdele siden 1995 ved hjælp af 3d-printsystemer fra EOS. Siden da har Damvig oplevet en ændring inden for viden og brug af 3d-printning i Danmark. Virksomheder der anvender 3d-printning overhaler nu deres konkurrenter.

Publicerat av: 

Årets Wohlers Report om 3D-printning er her

2019-udgaven af den ledende rapport om 3d-printerbranchen er netop udgivet. Wohlers Report påviser, at AM-teknologien fortsætter som en trend med mange nye aktører, og at det er et marked med investeringer, der omfatter flere hundrede millioner dollars.

Publicerat av: 

Studerende fik firma til at satse på 3d-print

Nenad Dordevic valgte at tage skridtet fra traditionel konstruktør til at studere til 3d-printspecialist. På hans arbejdsplads Alfdex i Landskrona har han vist ledelsen, hvordan man kan effektivisere produktionen med hjælp af 3d-printning.

Publicerat av: