Ny global 3D-service fra Dassault Systèmes

I stil med det globale 3D-netværk 3DHubs lancerer Dassault Systèmes nu 3DEXPERIENCE Marketplace. Marketplace er en del af 3DEXEPERIENCE platformen som forbinder 50 digitale producenter med kunder, der har brug for 3D objekter. Platformen tilbyder alle former for 3D fremstilling, fra 3D-print til CNC-fræsning, laserskæring og sprøjtestøbning.

Bernard Charlès, næstformand og administrerende direktør i Dassault Systèmes beskriver marketplace på følgende måde:
– 3DEXPERIENCE Marketplace omdanner forsyningskæden til en værdikæde. En enkel, virtuel og social virksomhed, der er banebrydende med en helt ny måde at gøre forretninger på, der fornyr og skaber værdi i industrien. Online platforme og markedspladser har allerede ændret betingelserne for detailhandlen, transportsektoren og hotelbranchen. Nu er tiden kommet til industrien.

3DEXPERIENCE er Dassault Systèmes cloud-baserede software løsning til virksomheder, der har brug for 3D-design. Softwareprogrammet indeholder apps til indhold og simulering, informationsintelligens, socialt samarbejde og 3D modellering, der serveres af den brede vifte af Dassault Systèmes programmer, herunder de kendte 3D-design software-løsninger SOLIDWORKS og CATIA.

Dassaults 3DEXPERIENCE Marketplace er opdelt i to tjenester, 3DEXPERIENCE Marketplace Make og 3DEXPERIENCE Marketplace PartSupply.

Marketplace Make er der, hvor kunderne kan identificere en passende industriel servicepartner fra producenter i USA, Europa og Asien. Den nuværende liste over 50 servicepartnere omfatter kendte udbydere som Protolabs, Stratasys Direct Manufacturing, FIT Additive Manufacturing og 3D Systems On Demand Manufacturing. Godt og vel 20 af disse er placeret i Europa, primært i Tyskland, Belgien og Frankrig. Der er endnu ingen dansk partner i 3DEXPERIENCE Marketplace Make.

3DEXPERIENCE Marketplace PartSupply er et omfattende katalog over digitale, kildebeskyttede komponenter. Et online søgeværktøj gør det muligt at søge i omkring 30 millioner 3D-filer, der er garanteret kvalitativ fremstilling med en given fremstillingsmetode. Redigering af filerne, for at imødekomme specielle specifikationer, er muligt ved hjælp af SOLIDWORKS og CATIA-kompatibilitet.

3DEXPERIENCE Marketplace som helhed er designet til at reducere risiko og fejl i digitale fremstillingsprocesser og strømline produktionsprocessen ved at styre transaktionsoplysninger.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Et gennembrud for 3D print i sprøjtestøbningsindustrien?

Der er et stadig et spænd mellem den konstante strøm af informationer, om alle de muligheder som 3D print tilbyder, og det der rent faktisk foregår i de danske industrivirksomheder. Men det er blandt andet lykkedes for DTU og innovationsvirksomheden AddiFab at udvikle nogle løsninger, der giver helt konkrete her-og-nu fordele for sprøjtestøbningsindustrien. Det tiltrak […]

Publicerat av: