Voxeljet tegner stor kontrakt på produktion af støbeforme

Den amerikanske producent af storformat 3D printere, Voxeljet, har indgået en 3-årig aftale med værktøjsfirmaet Tooling and Equipment International (TEI), som er den største bruger af 3D-printede sandforme i USA. Kontrakten dikterer, at TEI i løbet af de næste tre år vil købe mere end 500.000 liter 3D-printet sand fra Voxeljet, mens Voxeljet America Inc. vil installere yderligere et antal 3D-printere i TEIs Livonia-anlæg, samt allokere 3D-printfaciliteter i deres eget hovedkvarter.

TEI fremstiller maskinbearbejdede prototyper og lavvolumen komponenter i aluminium, jern og stål. Takket være Voxeljet’s industrielle 3D-printløsninger, vil virksomheden nu kunne tilbyde alle faser af fremstilling fra design, 3D-sandprint og støbning til varmebehandling, bearbejdning og inspektion – fra et og samme sted.

– Dette er en enestående mulighed for, at begge virksomheder kan udnytte fordelene ved storskala 3D-sandprint til aluminiumstøbninger, siger Oliver Johnson, formand for TEI.
– Med dette samarbejde vil vi være i stand til at reducere ledetider endnu mere for vores kunder, samtidig med at vi kan øge både størrelsen og vægten af ​​de dele, vi kan støbe.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Et gennembrud for 3D print i sprøjtestøbningsindustrien?

Der er et stadig et spænd mellem den konstante strøm af informationer, om alle de muligheder som 3D print tilbyder, og det der rent faktisk foregår i de danske industrivirksomheder. Men det er blandt andet lykkedes for DTU og innovationsvirksomheden AddiFab at udvikle nogle løsninger, der giver helt konkrete her-og-nu fordele for sprøjtestøbningsindustrien. Det tiltrak […]

Publicerat av: