Dansk kok i samarbejde med Teknologisk Institut om 3D printede forme

Den danske stjernekok Kenneth Toft-Hansen vandt tredjepladsen ved den netop afholdte Bocuse d’Or, det uofficielle europamesterskab for kokke.

Den danske stjernekok Kenneth Toft-Hansen, som netop har vundet bronze i kokkekonkurrencen Bocuse d’Or, bruger 3D-print til at lave unikke forme til gastronomien.

3D-printede emner til kreation af forme, som kan give retterne unikke udtryk, har været en del af værktøjskassen hos den danske stjernekok Kenneth Toft-Hansen ved det netop overståede uofficielle EM for kokke, Bocuse d’Or i Torino. Her fik Kenneth Toft-Hansen en plads på podiet med sin bronzemedalje. Med tredjepladsen er Kenneth Toft-Hansen også kvalificeret til det uofficielle VM i Lyon til januar.

Idéer blev til virkelighed med 3D-print
Kenneth Toft-Hansen har brugt forme, som er skabt via computergenererede 3D-printede forlæg, printet med avancerede 3D-printere på Teknologisk Institut.

– Jeg blev træt af at bruge de forme, man kan købe sig til og som er designet på forhånd. Jeg havde nogle idéer i mit hoved til nogle forme, som jeg ikke kunne finde. De prædesignede forme blev en begrænsning. Så fandt jeg frem til 3D-printteknologien, siger Kenneth Toft-Hansen.

Vellykket faglig udfording
Med 3D-printmetoden bygges produktet op af papirtynde lag ud fra CAD-modeller, skabt i en computer. Ved 3D-print kan man producere i avancerede former, som ikke kan produceres på traditionel vis. Teknologisk Institut har arbejdet med 3D-printteknologien i mere end 25 år. Primært for at udvikle 3D-print til industrielt brug. Men nu altså også til gourmetkokke.

– Det er noget helt andet at arbejde med naturlige organiske former, da det stiller store krav til designernes modelleringsevne. Derfor har det været en fantastisk mulighed at få lov til at arbejde med en kreativ krøllet hjerne som Kenneths. Vi er virkelig blevet fagligt udfordret i forhold til at imødekomme hans visioner, siger Thor Bramsen, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Skilte sig ud med unikke mønstre
Ved Bocuse d’Or præsenterede Kenneth Toft-Hansen to typer af forme, som er skabt ud fra et 3D-printet forlæg. Dels en løgform, som kan skilles ad i tre dele, så maden ikke ødelægges ved udpakningen. Desuden en form, som kan skabe et organisk mønster, som stjernekokken har brugt til at skabe et unikt udtryk af gitterformet kød. Formen er fleksibel og bevarer designet.

– Det var denne form, der var med til at skabe det udtryk, der formede resten af retten. Da den var lavet, gav resten af retten mere eller mindre sig selv. Og jeg er overbevist om, at dommerne vil lægge mærke til de unikke mønstre, vi har kunnet lave på denne måde. Vi har noget unikt med, som jeg ved, vil blive kopieret så hurtigt det er muligt, siger Kenneth Toft-Hansen.

Kilde: Teknologisk Institut

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Smykker on-demand

Servicebureauet Shapeways har udviklet en løsning til on-demand e-handel. Og deres første tilbud er en smykkekollektion, Spring & Wonder hedder den. Og produktionen sker med 3D-print.

Publicerat av: 

Et gennembrud for 3D print i sprøjtestøbningsindustrien?

Der er et stadig et spænd mellem den konstante strøm af informationer, om alle de muligheder som 3D print tilbyder, og det der rent faktisk foregår i de danske industrivirksomheder. Men det er blandt andet lykkedes for DTU og innovationsvirksomheden AddiFab at udvikle nogle løsninger, der giver helt konkrete her-og-nu fordele for sprøjtestøbningsindustrien. Det tiltrak […]

Publicerat av: