CAMES anvender 3D print i uddannelsen af læger

Morten Bo Søndergaard Svendsen i CAMES’ egen 3D print afdeling, hvor de laver test.

Copenhagen Academy of Medical Education and Simulation i region hovestaden, i daglig tale CAMES, er sat I verden for at efteruddanne læger og sygeplejesker og derigennem øge kvaliteten og patientsikkerheden. Det sker dels på Rigshospitalet, hvor de har fokus på de tekniske medicinske færdigheder, og dels på Herlev hospital, hvor fokus mere er på ikke-tekniske færdigheder, som samarbejde og kommunikation.

Ingeniørerne Morten Bo Søndergaard Svendsen og Christian Lachenmeier tager imod på Rigshospitalet for at give mig en introduktion til, hvad de bruger 3D print til når lægerne og sygeplejerskerne skal trænes i forskellige færdigheder.

Tidligere blev læger og sygeplejesker videreuddannet ved hjælp af såkaldt sidemandsoplæring. De fik lov til at kigge på, indtil de selv skulle prøve. I dag får de lov til at øve sig på modeller, indtil de er god nok til at blive sluppet løs på rigtige patienter. I et trænings- og simulationscenter har man derfor brug for modeller der, så realistisk som mulig, viser de komplikationer som læger og sygeplejesker står med. Det er alt mulig fra sammensyning af sår over rygmarvsbedøvelse, til ballonudvidelser og gastroskopier (kikkertundersøgelser af spiserør og mavesæk).

Christian Lachenmeier viser, hvordan læger træner videoassisterede operationer. Den hvide plastikholder er ifølge Christian Lachenmeier og Morten Bo Søndergaard Svendsen uforholdsmæssig dyr, og burde kunne tilbydes som 3D printmodel til gratis download.

Noget træningsudstyr er både dyrt og dårligt
Næsten uanset hvilken type model der skal anvendes, så kan man være sikker på, at den er dyr. I nogen tilfælde gør det ikke så meget, hvis den fx kan genbruges i det uendelige. Men hvis modellen ikke er god eller kun kan bruges en gang, så kan de give mening at lave nye varianter i 3D print.

Et af de første emner Morten Bo kastede sig over var en silikoneblok til træning af suturer (sammensyning af sår). Det var ikke andet end en silikoneblok, som man kunne skære nogle sår i og træne syning af disse, og så var den dyr. Men sårene var vilkårlige og det var vanskeligt både at træne og vurdere kvaliteten, når der ikke var nogen ensartethed i opgaverne.

– Det handlede om at udvikle en model og en metode, som alle kan lave til næsten ingen penge, og som kan bruges til at vurdere, folks evner til at udføre forskellige opgaver, fortæller Morten Bo.

I forlængelse af et virksomhedssamarbejde i 2017 (igennem Copenhagen Healthtech Cluster) udviklede de sammen med kirurger en 3D printet støbeform med en række forskellige sårtyper, som de så kunne støbe i princippet uendeligt mange kopier af. I dag bruger jordmødrene dem i deres uddannelse, og de tænkes testet og videre udvikles til robotkirurgisk træning. Endelig kan de købes i universitetets boglade som et sæt med værktøj, tråde og silikoneklods til selvtræning.

Christian Lachenmeier (tv) og Morten Bo Søndergaard Svendsen arbejder på at dokumentere effekten af at træne/forberede operationer på 3D printede patientspecifikke blodkar. En af følgeeffekterne vil være, at det er meget billigere end at købe færdige standardmodeller, der skal kasseres efter hver træning.

Patient specifikke blodkar skal forbedre processen
Og med det første succesfulde projekt i hus var det bare om at kigge sig om efter andre udviklings- og forbedringspotentialer. Sommeren 2017 kommer Christian Lachenmeier ind i billedet. Han vil gerne skrive sit ingeniørspeciale inden for 3D printområdet og henvender sig til CAMES. Morten Bo finder sammen med en karkirurg ud af, at det kunne være interessant at forske i, hvad træning/forberedelse på modeller af patientspecifikke blodkar vil betyde for såvel den kirurgiske proces som for selve resultatet.

Til formålet brugte Christian Lachenmeier medicinske CT skanninger til at segmentere pulsårene, og derefter printe de pulsårer der går fra hjertet og ud i benene. Omkring dem støber de så en silikoneform og skyller plasten (PVA) ud med vand. På denne model kan kirurger så øve sig i at føre arbejdsredskaberne op gennem lysken fx med henblik på at lave en indsnævring eller udvidelse af en blodåre længere oppe i patientens blodkarsystem. At der er tale om en nøjagtig kopi af patienten vil forhåbentlig sikre, at man kan afvikle det endelige indgreb hurtigere og dermed både øge effektiviteten samt være bedre forberedt på det konkrete problem til gavn for patientsikkerheden.

Specialet var så lovende, at Christian Lachenmeier efterfølgende har fået en projektansættelse for at færdiggøre projektet og forhåbentlig dokumentere den gavnlige effekt at anvende patientspecifikke blodkar til træning/forberedelse på kirurgiske indgreb. En ikke uvæsentlig sideeffekt ved projektet er, at de standardmodeller man i dag bruger til træning er meget dyre og kun kan anvendes en gang. Ved at anvende 3D printede modeller kan omkostningen reduceres betragteligt.

Behov for tilpasning af værktøj
Morten Bo Søndergaard Svendsen mener også, at der er et stort potentiale i at udvikle 3D-printet medicinsk værktøj som, med beskrivelser og 3D printfiler, kan gøres tilgængelige globalt, fx for tredjeverdenslande med en mere begrænset økonomi end vores. Meget medicinsk udstyr er dyrt selvom det måske bare er et stykke formstøbt plastik. Som eksempel nævner han et en holder, som de bruger til initiel laparoskopisk færdighedstræning (kikkertundersøgelser). Den består af en plade der afskærme dit udsyn til det objekt du skal undersøge, to huller du kan stikke værktøj igennem samt en holder til fx en iPad, som bliver det medie du foretager undersøgelsen igennem. Sådan et værktøj koster 5-10.000 kroner afhængig af model. Materialeprisen ved 3D print vil formentlig være under 50 kroner, så ved at designe sådan en, beskrive anvendelsen og gøre 3D printfilen tilgængelig, vil mange andre kunne opnå samme mulighed for en brøkdel af prisen.

Morten Bo Søndergaard Svendsen demonstrerer udfordringen i at håndtere joy-sticket ved en koloskopi-undersøgelse (kikkertundersøgelse af tyktarmen), hvorfor de gerne vil udvikle og 3D printe tilbehør, der letter processen.

Som et andet eksempel nævner Morten Bo tilpasninger af værktøj. De har siden 2012 arbejdet på et projekt, der skal sikre en værdifuld feedback på koloskopi-træning (undersøgelse med kikkertudstyr i endetarmen). En af udfordringerne har været, at udstyret dels er tungt at håndtere i længere tid, dels at betjeningen (joysticket) kræver forholdsvis store hænder. Så nu håber Morten Bo, at de kan udvikle dels en holder som lægen kan have på kroppen, dels nogle ændringer på joysticket, så det også kan betjenes af læger med små hænder.

Det betaler sig i den sidste ende
Til det formål håber Morten Bo at få ansat en ingeniør-praktikant, som kan foretage de praktiske opgaver.
– Men udfordringen er altid penge. Hver gang vi udvikler noget, skal vi have en Ph. D.-studerende indover for at undersøge evidensen, og så tager det tre år. Men jeg er sikker på at det rigeligt betaler sig tilbage til regionen. Enten i form af forbedrede arbejdsforhold for læger og sygeplejesker, mere effektive processer og i nogle tilfælde i iværksætter virksomheder som laver en god forretning på den forskning vi har deltaget i, slutter Morten Bo Søndergaard Svendsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Color on Demand

Seks år har Colorfabb brugt på at udvikle deres Color on Demand filament. Colorfabb er, som navnet antyder specialiseret i farvede 3D-printmaterialer.

Publicerat av: 

Kodak skal skubbe Evolve ind i fremtiden

Eastman Kodak og Evolve Additive Solutions Inc. indgår et teknologipartnerskab, hvor Kodak vil levere billeddannelsessystemer, dele og forbrugsstoffer til Evolve baseret på den digitale elektrofotografiske platform KODAK NEXPRESS.

Publicerat av: 

Mitsubishi på vej med en 3D-metalprinter

I flere internationale medier har man på det seneste kunne læse, at Mitsubishi er på vej med en ny 3D-metalprinter. Den er endnu ikke navngivet, og er muligvis kun protostadiet. Men inden for de næste to til tre år skulle det være ganske vist.

Publicerat av: