Danmark er teknisk set helt med fremme, men bagud i udbredelsen af AM

DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev (tv) i samtale med statsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for Polyteknisk Forening Lars Holm (th) forud for åbningen af High Tech Summit.

High Tech Summit er delvis en konference og delvis en udstilling drevet af DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Ideen er at skabe det perfekte miljø for etablerede og nystartede virksomheder, organisationer og universiteter til at møde og præsentere deres nyeste teknologiske udvikling, debattere de seneste opdagelser, deltage i matchmaking-arrangementer og at skabe nye ideer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede High Tech Summit med løfter om større fokus på bæredygtighed.

For at understrege ambitionerne havde DTU hentet statsminister Lars Løkke Rasmussen ind som åbningstaler, hvor han luftede en del af regeringens nye klima- og miljøplaner. Han fik dog en et kritisk modspil fra DTU’s præsident Anders Overgaard Bjarklev, der efterlyste en politisk ledelse, der ville fortælle hvordan vores fremtid skal se ud og ikke mindst forholde sig til, hvordan den fremtid skal realiseres i forhold forskning, udvikling og uddannelse.

Den digitale tvilling og Danmarks position på verdensmarkedet
High Tech Summit har mange spor. Big data and artificial intelligens, Industry 4.0 and robotics, Internet of Things, Smart Healthcare and food for blot at nævne nogle. På Industry 4.0 and robotics-sporet var der et underspor der handlede om Additive Manufactoring, 3D Printing and Digital Twin of Production.

På AM-sporet var der to temaer der sprang I øjnene. Det ene var brugen af den såkaldte digitale tvilling i industrien, og det andet var, vor Danmark egentlig står i den teknologiske udvikling når det gælder AM.

Célia Le Gouil-Jensen, CAE Service manager hos LEGO, fortalte, at de har brugt digitale simuleringer i 25 år.

25 års erfaring med digital simulering af industrielle processer
Den digitale tvilling er en computermodel af en fysisk installation, der har til formål at kunne simulere processer og resultater med henblik på at finde potentielle forbedringer inden en produktion iværksættes.
Célia Le Gouil-Jensen, CAE Service manager hos LEGO, fortalte, at de har brugt digitale simuleringer i 25 år. Så ikke bare har de lavet modeller, men har også udviklet en betydelig machine-learning, der igennem har kunnet bidrage til raffinering af modellerne. De laver både struktur- og flowanalyser og laver over 2.000 analyser om året. 500 strukturelle analyser og 1.500 flowanalyser af fx hvordan materialerne flyder i støbeformene.
Mads Sonne fra DTU fortalte om digitalisering af en absolut ikke-digital industri, nemlig slagteribranchen. Med et næsten uhyggeligt eksempel på belastende arbejdsforhold, viste han, hvordan man med sensorer, scannere og augmented reality forsøger at digitalisere de manuelle processer og finde metoder der både kan aflaste slagteriarbejderne og samtidig gøre den meget manuelle proces mere effektiv. Perspektiverne er spændende, men en realisering vist langt ude i fremtiden.

 

Teknologisk langt fremme, men bagud i udbredelse
Flere talere nævnte, at Danmark halter bagud med AM og 3D Print. Det blev delvis modsagt af Jesper Damvig, der vel nok er Danmarks mest erfarne producent af 3D emner. Jesper og firmaet Damvig har produceret 3D printede emner siden 1995, og han fortæller, at de har over 1.500 emner i deres kundedatabase, og at henved 60 procent er aktive brugere, der får produceret færdige produkter i mindre serier.
Mads Kjøller Damkjær, direktør for organisationen Dansk AM Hub, fortalte om deres initiativer for at udbrede brugen ved primært at arbejde med forretningsmodellerne, og summerede det meget godt op da han sagde, at Danmark teknologisk set ikke er bagud. Der arbejdes på mange fronter på højeste niveau, men at det halter med udbredelsen blandt især de små og mellemstore virksomheder. Men med de indsatser der lægges for dagen, blandt andet med High Tech Summit, er der alle chancer for komme til fadet og blive en del af udviklingen.

En række veloplagte talere. Fra venstre mod højre på første række: Simon Klint Bergh fra 3D Printhuset, Lasse Staal og Tanya Olsen fra Addifab, Jesper Damvig fra Damvig og Mads Kjøller Damkjær fra Dansk AM Hub. Med den grønne skjorte bagved ses Mads Sinne fra DTU.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


I kamp mod våbenfiler på nettet

Den svenske organisation Non-Violence tog for nyligt afstand fra våben-filer, der kan downloades på nettet, så en 3d-printer kan fremstille dem. En student ved Xenter fik til opgave at designe CAD-filen, der gør det vanskeligere at lokalisere våbenfiler på nettet.

Publicerat av: 

3d-hybridprintere kan bane vejen for byggeindustrien

EU-finansieret projekt præsenterer en 3d-hybridprinter til fly-og byggeindustrien.
Reduktion af omkostningerne forbedring af effektiviteten og produktionsflexibiliten er kernen til at styrke Europas industrielle konkurrenceevne, skriver projektpartner Autodesk i en pressemeddelelse.

Publicerat av: 

Svenske initiativer kan nå nye højder

Alfred Nobel Science Park modtager 3,7 millioner kroner til at drive projektet ACES, Additive Coordination in East Central Sweden. Målet er, at knytte forskellige initiativer inden for Additive Manufacturing sammen.

Publicerat av: 

Bulgarsk 3d-printet ribben i nylon

Tidligere 3d-printede man ribben i titanium, men det var ikke været et velegnet materiale, da titanium ikke er lige så bøjeligt som det naturlige. Men nu har man taget et nylonmateriale i brug, der egner sig meget bedre.

Publicerat av: 

3d-print i børnehøjde

3d-printere kan også fungere som værktøjer i undervisningen. Eleverne på Den dansk-franske Skole i København har som et projekt bygget deres egen 3d-printer. I processen har de lært meget om teknik og at løse problemer, og de har brugt deres kreativitet til at designe deres egne 3d-printede ting.

Publicerat av: