Futuristisk design med 3DP

Industridesigneren Nicole Hone fra New Zealand sætter med sine futuristiske design vores forestillinger om, hvad der er muligt med 3D-print på prøve. Nicole Hone har med brugen af en PolyJet-printer fra Stratasys og forskellige materialer printet futuristiske vandplanter. Planteelementerne er en del af et filmprojekt for Victoria University of Wellington, hvor Nicole Hone har studeret, hvordan design og bevægelse kan få nyt liv med 4D-print.

Efter PolyJet-processen, som består af, at små dråber af flydende fotopolymerer sprøjtes i et lager, som derefter UV-hærdes, fjernes supportmaterialet forsigtigt med tandstikkere, således at de komplekse detaljer ikke ødelægges. Derefter blev de printede elementer farvet og placeret i vand, hvor de komplekse dele kunne bevæge sig og se mere organiske ud.

– Disse computerskabte objekter udnytter både den digitale verden med sin mangfoldighed og effektivitet i designfremstillingen og den fysiske verden, hvor objektet kan reagere på miljøet, mennesker og andre printede dele. Balancen mellem kontrolleret design og ukontrolleret naturlig interaktion fører til et overbevisende organisk udseende, skriver Nicole Hone på sin hjemmeside.

Nicole Hone forventer at ”planterne” sammen med digital animation kan være attraktive for museer, forlystelsesparker og filmindustrien.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Mercedes Benz 3D-printer reservedele til deres klassikere

Siden 2016 har Mercedes Benz haft 3D-printede reservedele til deres klassiske modeller på programmet. Bilfabrikanten fortæller at reservedele som fx spejlkabinet eller tændrørs-indsatsen kan fås som 3D-printet produkt med præcis den kvalitet og nøjagtighed, som Daimler-koncernen kræver. Det er klassiske dele, som er nødvendig for at de gamle bilmodeller kan fungere i god stand. For […]

Publicerat av: