HP’s MultiJet Fusion lægger sig i spidsen i industrisegmentet

3DHubs er et globalt netværk af desktop- og produktionsprintere, som er koblet op til en onlineportal. Her kan kunder fra hele verden efterspørge print, priser, materialer samt geografisk placering og købe den løsning de finder mest attraktiv, fx den der er nærmest.

Udover at formidle handler, bruger 3DHubs portalen til at fremstille en kvartalsrapport over fx hvilke teknologier, produkter og materialer der anvendes. 3DHubs skriver, at de er den eneste markedsrapport der direkte afspejler, hvad der rør sig i branchen. Den seneste rapport er baseret på produktion af mere end 300.000 varer.

MultiJet Fusion i top
HP’s MultiJet Fusion er på ganske kort tid gået hen og blevet den industrielle printer, der leverer flest produkter globalt. 6.402 emner er der blevet produceret i juli-september via AMHubs netværk. På anden og tredjepladsen følger henholdsvis P396 og Formiga P 110 fra EOS med 4.714 og 2.526 emner

Overraskende nok er der ikke mindre end tre Material Jetting systemer (herunder PolyJet) i top 10 med samlet 2.492 producerede emner, hvilket er næsten tre gange flere udskrifter end i foregående rapport. Dette viser en klar stigning i efterspørgslen efter høj præcision og høj detaljeringsgrad. Forbedringerne i 3D-printmaterialer gør også denne teknologi mere og mere tiltalende for professionelle brugere, der nu kan bruge disse dele ikke kun til visuelle prototyper, men også til funktionelle test, skriver AMHub i deres rapport.

Sverige gør sig bemærket
Rapporten kigger også på hvilke lande der er mest aktive i AMHubs netværk. Her ligger USA på en suveræn førsteplads med 39,9 procent af alle producerede emner efterfulgt af UK med 14 procent og Australien med 7,2 procent. Ny i top 10 er Sverige, der netop har knebet sig ind på 10-pladsen med 1,2 procent. EU står samlet set for 31,2 procent af den samlede volumen.

Hele rapporten kan downloades her.

 

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


3d-printet ståltype vinder pris

En 3d-printet ståltype, der er i stand til at producere værktøjer, som kan skære gennem titanium, har vundet en pris på $15 tusinde australske dollars til en ph.d.-kandidat på RMIT University i Melbourne.

Publicerat av: 

Certificering er afgørende

Digital Metal får UL-certificering af deres binder jetting metal-system, DM P2500. Og i samme forbindelse lancerer de to nye legeringer, der tåler høje temperaturer.

Publicerat av: 

3d-print er fremtiden hos Arkitektkopia

3d-printning er blevet en mere almindelig del af arbejdsprocessen lige fra prototyping til markedsføring. Arkitektkopia ser en lys fremtid for branchen og har derfor øget sine investeringer i kvalitets 3d-print.

Publicerat av: 

I kamp mod våbenfiler på nettet

Den svenske organisation Non-Violence tog for nyligt afstand fra våben-filer, der kan downloades på nettet, så en 3d-printer kan fremstille dem. En student ved Xenter fik til opgave at designe CAD-filen, der gør det vanskeligere at lokalisere våbenfiler på nettet.

Publicerat av: