Elegant 3D printet stålbro skal krydse berømt kanal i Amsterdam

Billederne er lånt hos MX3D.

Hollandske MX3D har afsluttet produktionen af en fuldt funktionel rustfri stålbro, som skal krydse en af ​​de ældste og mest berømte kanaler i centrum af Amsterdam, Oudezijds Achterburgwal. Ved hjælp af standard industrirobotter, specialbyggede værktøjer og egenudviklet software, er det lykkedes at printe stærke, komplekse og yndefulde strukturer i metal.

Broen er i slutningen af oktober udstillet på Dutch Design Week i Eindhoven, som er en af verdens største designmesser. Efter udstillingen skal broen placeres på sin endelige lokation.

MX3D har arbejdet i en årrække på en metalprintteknologi specielt til broer og store metalartikler. Ved at indarbejde maskinindlæring og kunstig intelligens i byggeprocessen anvender firmaet robotteknologi i udførelsen af deres additive teknologi.

Broen er designet af Joris Laarman Lab, med støtte fra en række samarbejdspartnere som Arup, ArcelorMittal, Autodesk, Heijmans, Lenovo, ABB, Air Liquide og Oerlikon. Gemeente Amsterdam er deres første kunde i brobygningsafdelingen.

MX3Ds produktfilosofi sikrer, at 3D-metaludskrivningsteknikken bliver tilgængelig for et helt nyt udvalg af industrier. Målet er at opbygge en robust maskine, der er egnet til byggeri på stedet og kraftig industriel brug uden for et kontrolleret miljø. Deres software har fleksibilitet til at blive tilpasset til alle mærker af robotter og svejsemaskiner. Dermed kan opskalering gøres let ved at bruge standard hardware.

Billederne er lånt hos MX3D.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Ny metode får det træge til at flyde

I en undersøgelse, der blev offentliggjort i Additive Manufacturing Journal, har forskere fra Purdue University fået en ny metode til ekstrudering af viskose materialer i additivfremstilling.

Publicerat av: 

3D-printet udstyr til sportsudøvere

PLM Group har indgået et samarbejde med Idrættens Innovationslab om at udforske mulighederne for 3D-print af sportsudstyr. Det har foreløbig resulteret i 3D-printede løsninger, som anvendes af sejlsportslandsholdet.

Publicerat av: