Næste generation 3D betonprint skaber nye muligheder i byggeriet

Nyt projekt, støttet af Innovationsfonden, skal udvikle næste generation 3D betonprint, så teknologien for alvor kan gøre sit indtog på byggepladser, som pålidelig og produktivitetsfremmende teknologi sammenlignet med dagens teknologi. Således skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse og fortsætter:

Den nye teknologi 3D betonprint i byggeriet skal rykkes fra at være eksperimentel til en reel og pålidelig konstruktionsmetode på linje med andre byggeteknologier. Med projektet N3XTCON skal byggeriets eksperter, sammen med branchen, og støttet af Innovationsfonden, blandt andet udvikle et computer-simuleringsværktøj, og nye betonprintere med tilhørende styring, så 3D betonprint kan tænkes ind som en pålidelig og ressourcebesparende konstruktionsmetode, der skaber helt nye muligheder ved fremtidige byggerier.

Projektleder for N3XTCON, faglig leder Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut.

– 3D print-teknologien er ikke udviklet og moden nok til at rulle ud i stor stil i byggeriet endnu. En af de store udfordringer er, at det at printe med beton, er en fuldstændig ny og radikal anderledes måde at anvende beton på. Langt de fleste projekter rundt om i verden, som anvender 3D-printet beton, anvender en ”trial and error” tilgang. Dvs. man prøver sig frem mod et godt resultat, og opnår måske en god metode til et betonprint til en specifik opgave. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt i alle byggeprojekter, siger projektlederen for N3XTCON, faglig leder Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut.

Store potentialer i 3D-printet beton
Der ligger et stort potentiale i at automatisere fremstillingen af betonkonstruktioner ved anvendelse af betonprintere. Først og fremmest ligger der nogle interessante produktivitetsforbedringer. Når teknologien er udviklet og modnet kan der printes skræddersyede betonkonstruktioner til markant lavere pris end i dag. Betonkonstruktioner som er noget mere – og kan noget mere – end dagens standardiserede betonkonstruktioner som produceres på samlebånd. Samtidig åbner 3D betonprint i byggeriet op for store besparelser på byggematerialer.

Målet med N3XTCON er at udvikle 3D printteknologier som muliggør 3D print af fremtidens (næste generation (N3XT) af betonkonstruktioner (CON). Nøglen – og der hvor projektet adskiller sig fra andre projekter – er især simuleringsværktøjet og armeringsstrategierne. På den måde kan en 3D-printproces under givne forhold og til en given opgave forudses, og dermed tilpasses uden brug af bekostelige – og ofte i blinde udførte – ”trial and error” forsøg.

Helt nye arkitektoniske løsninger
– Vi er overbeviste om, at 3D betonprint giver helt nye arkitektoniske løsninger – hvor tekniske og bæredygtighedsmæssige udfordringer går op i en højere enhed med det strukturelle og dermed arkitektoniske udtryk. Hvis vi ved hjælp af viden om 3D betonprint kan skabe nye løsninger og fx minimere materialeforbrug med samme performance som konventionelle produkter, har vi som en tegnestue, der altid udvikler projekter ud fra et bæredygtigt mind-set, en klar markedsfordel på det globale marked. Her efterspørges netop disse løsninger i større og større grad, siger Project Manager Troels Dam Madsen fra Henning Larsen Architects A/S.

Herudover adskiller projektet sig fra langt de fleste projekter og eksperimenter med 3D betonprint i byggeriet ved at tænke armering ind i printprocessen. For at opnå flere af betonens store fordele og anvendelsesområder i konkrete og brugbare byggerier, skal betonen armeres. I dag findes der ikke en industrialiseret, brugbar løsning til at armere de 3D-printede betonkonstruktioner.

Projektet har et samlet budget på 24 mio. kroner og en varighed på fire år. I projektet, som ledes af Teknologisk Institut indgår følgende partnere:

Teknologisk Institut

COBOD International A/S

Danmarks Tekniske Universitet

CRH Concrete A/S

NCC Danmark A/S

Bjarke Angels Group ApS

Syddansk Universitet

Henning Larsen Architechts A/S

Aalborg Portland A/S

FB Gruppen A/S

Pension Danmark A/S

Læs mere om projektet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


I kamp mod våbenfiler på nettet

Den svenske organisation Non-Violence tog for nyligt afstand fra våben-filer, der kan downloades på nettet, så en 3d-printer kan fremstille dem. En student ved Xenter fik til opgave at designe CAD-filen, der gør det vanskeligere at lokalisere våbenfiler på nettet.

Publicerat av: 

3d-hybridprintere kan bane vejen for byggeindustrien

EU-finansieret projekt præsenterer en 3d-hybridprinter til fly-og byggeindustrien.
Reduktion af omkostningerne forbedring af effektiviteten og produktionsflexibiliten er kernen til at styrke Europas industrielle konkurrenceevne, skriver projektpartner Autodesk i en pressemeddelelse.

Publicerat av: 

Svenske initiativer kan nå nye højder

Alfred Nobel Science Park modtager 3,7 millioner kroner til at drive projektet ACES, Additive Coordination in East Central Sweden. Målet er, at knytte forskellige initiativer inden for Additive Manufacturing sammen.

Publicerat av: 

Bulgarsk 3d-printet ribben i nylon

Tidligere 3d-printede man ribben i titanium, men det var ikke været et velegnet materiale, da titanium ikke er lige så bøjeligt som det naturlige. Men nu har man taget et nylonmateriale i brug, der egner sig meget bedre.

Publicerat av: 

3d-print i børnehøjde

3d-printere kan også fungere som værktøjer i undervisningen. Eleverne på Den dansk-franske Skole i København har som et projekt bygget deres egen 3d-printer. I processen har de lært meget om teknik og at løse problemer, og de har brugt deres kreativitet til at designe deres egne 3d-printede ting.

Publicerat av: