3d-printede tænder får flere til at spise

Højskolen i Halmstad tager nu forskningen i tandimplantater et skridt videre via et nyt digitalt projekt. Ved at anvende digital teknik og 3d-printteknologi vil kontrolleret knoglevækst blive billigere og lettere at tilbyde patienter i nød.

For at leve et godt liv, har vi brug for mad og næring. Der er desværre en tendens blandt patienter, som har svært ved at tygge maden, at de vælger færre fiberrige fødevarer, hvilket kan forringe deres livskvalitet. På Højskolen i Halmstad har man længe studeret tandimplantater, og nu starter det nye digitale projekt, der primært skal hjælpe patienter med at få nye tænder, men også udvikle og gøre kontrolleret knoglevækst mere tilgængelig.

Nogle gange behøver en patient et tandimplantat, mens der mangler knoglemasse at sætte det fast i. Dette kan skyldes en sygdom eller en form for traume. I sådan et tilfælde er tandlægen nødt til at opbygge knoglen, hvilket kaldes kontrolleret knoglevækst, forklarer Bengt-Göran Rosén, professor i maskinteknik på Højskolen i Halmstad.

Tidligere har man anvendt erstatningsmaterialer for at opbygge nye knogler. Alternativt har man kunne transplantere et stykke knogle direkte ind i kroppen på patienten. På Højskolen har de derimod testet anvendelsen af en polymermembran, der fremstilles via digital teknik og 3d-printteknologi.

-Vi benytter os også af en polymermembran, der fremstilles med digital teknik og 3d-printteknologi. Via en tomografiscanning får vi adgang til CAD- og 3d-data, der gør det muligt at tilpasse membranens udformning, alt efter hvordan den færdige knogle skal se ud. Membranen placeres derefter på området med manglende knogle. Membranen stimulerer knoglevækst, og med denne metode kan patienten få lige akkurat så meget knoglemasse, der er nødvendigt for at fastgøre en skrue til et tandimplantat, uddyber Bengt-Göran Rosén.

Eftersom membranen fremstilles med digital teknik i moderne maskiner og er let at håndtere, er der et stort potentiale for at udbrede metoden, udtaler Bengt-Göran Rosén og fortsætter;

-I dag er det ikke alle tandlæger, som har erfaring med knoglevækst, da det er en ganske kompliceret og tidskrævende proces. Med vores nye teknologi, vil processen gå meget glattere, og det bliver samtidigt meget billigere. Med denne metode kan tandlæger tilbyde disse behandlinger, hvilket passer til det stigende antal af patienter, som behøver knoglevækst.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Første Pantone-certificering til to Stratasys-printere

To PolyJet’s 3d-printere fra Stratasys er blevet certificeret af Pantone, der er den globale myndighed og ekspert i farver til designbranchen. Med certificering af de to printere har Stratasys integreret et Pantone Color Management System i arbejdsprocessen for 3d-printermodellerne J735 og J750 – hvilket sikrer at prototypeprocessen bliver farvekodet.

Publicerat av: 

Dansk 3d-printer på vej til Saudi Arabien

Den danske 3d-printerproducent COBOD International har netop solgt en af deres 3d-konstruktionsprintere – BOD2 modellen – til det Saudi Arabiske byggefirma Elite for Construction & Development Co og bidrager til landets mål om, at 25% af bygningerne skal være bygget med 3d-teknologi.

Publicerat av: 

Danske slutbrugere drager fordel af 3D-printing

Den danske 3D-printvirksomhed Damvig har produceret 3d-printdele siden 1995 ved hjælp af 3d-printsystemer fra EOS. Siden da har Damvig oplevet en ændring inden for viden og brug af 3d-printning i Danmark. Virksomheder der anvender 3d-printning overhaler nu deres konkurrenter.

Publicerat av: 

Årets Wohlers Report om 3D-printning er her

2019-udgaven af den ledende rapport om 3d-printerbranchen er netop udgivet. Wohlers Report påviser, at AM-teknologien fortsætter som en trend med mange nye aktører, og at det er et marked med investeringer, der omfatter flere hundrede millioner dollars.

Publicerat av: 

Studerende fik firma til at satse på 3d-print

Nenad Dordevic valgte at tage skridtet fra traditionel konstruktør til at studere til 3d-printspecialist. På hans arbejdsplads Alfdex i Landskrona har han vist ledelsen, hvordan man kan effektivisere produktionen med hjælp af 3d-printning.

Publicerat av: