Grundfos Fonden støtter forskning i 3d-print


Grundfos Fonden har for første gang givet en bevilling inden for 3d-print. David Bue Pedersen, som leder DTU Mekaniks forskning i 3d-print, har modtaget 17,8 millioner kr. til et femårigt projekt. Denne forskning i 3d-print skal skabes på åbne platforme, så alle interesserede virksomheder og forskere har adgang til viden om processer bag 3d-print.

Ambitionen for projektet er, at processerne bag de forskellige 3d-printer teknologier skal optimeres for eksempelvis at opnå højere grader af geometrisk præcision. Desuden kommer projektet til at beskrive både det fysiske og digitale system bag de to mest anvendte metoder til industriel 3d-print og omfatter metoder til 3d-print i både metal og plast.

-Vi er stolte over at kunne støtte forskningen i additive fremstillingsteknologier på DTU. Det vil uden tvivl blive til gavn for dansk industri at få adgang til ekspertise og viden om, hvordan 3D print i større udstrækning kan inddrages i produktionen, siger Kim Nøhr Skibsted, direktør for Grundfos Fonden.

Al dokumentation bag arkitekturen, det vil sige hardware, elektronik og kildekode, offentliggøres, så andre forskere og virksomheder har adgang til den nye viden med intentionen om at drive udviklingen videre inden for 3d-printerfeltet. Forskningen i 3d-print er i fremgang i disse år, men den koncentrerer sig hovedsageligt om design, karakteristik af materialer og kvalitetssikring.

Processer bag 3d-print

Forskning i at udvikle nye processer kræver mange forskellige kompetencer, og det er kun få forskergrupper, som på DTU, der beskæftiger sig med at forbedre eller udvikle processer til 3d-print.

-Det kræver kompetencer inden for mange forskellige områder, eksempelvis konstruktion, fysik, kemi- og procesteknologi at kunne udvikle nye processer, der skal være både bedre, hurtigere og mere kosteffektive end de eksisterende, siger David Bue Pedersen.

DTU’s forskningsgruppe besidder alle de relevante kompetencer, og de vil i de kommende år blive anvendt til at presse den nuværende 3d-printer teknologi til sit yderste, samtidigt med at der udarbejdes open access beskrivelser af alle processer bag additive manufacturing.

Publicerat av: 

Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


I kamp mod våbenfiler på nettet

Den svenske organisation Non-Violence tog for nyligt afstand fra våben-filer, der kan downloades på nettet, så en 3d-printer kan fremstille dem. En student ved Xenter fik til opgave at designe CAD-filen, der gør det vanskeligere at lokalisere våbenfiler på nettet.

Publicerat av: 

3d-hybridprintere kan bane vejen for byggeindustrien

EU-finansieret projekt præsenterer en 3d-hybridprinter til fly-og byggeindustrien.
Reduktion af omkostningerne forbedring af effektiviteten og produktionsflexibiliten er kernen til at styrke Europas industrielle konkurrenceevne, skriver projektpartner Autodesk i en pressemeddelelse.

Publicerat av: 

Svenske initiativer kan nå nye højder

Alfred Nobel Science Park modtager 3,7 millioner kroner til at drive projektet ACES, Additive Coordination in East Central Sweden. Målet er, at knytte forskellige initiativer inden for Additive Manufacturing sammen.

Publicerat av: 

Bulgarsk 3d-printet ribben i nylon

Tidligere 3d-printede man ribben i titanium, men det var ikke været et velegnet materiale, da titanium ikke er lige så bøjeligt som det naturlige. Men nu har man taget et nylonmateriale i brug, der egner sig meget bedre.

Publicerat av: 

3d-print i børnehøjde

3d-printere kan også fungere som værktøjer i undervisningen. Eleverne på Den dansk-franske Skole i København har som et projekt bygget deres egen 3d-printer. I processen har de lært meget om teknik og at løse problemer, og de har brugt deres kreativitet til at designe deres egne 3d-printede ting.

Publicerat av: